Fremadrettet

I dag var det Efterskolernes Dag, en ret underligt dag, synes jeg. At vise (næsten sikkert) kommende elever rundt og huske på hvordan jeg selv havde det under den rundvisning var meget rammende, og jeg kom i tanke om hvor ufatteligt kort tid jeg egentlig skal være her, og at jeg faktisk er midt i det hele. Det er MIG der er elev her nu. Det slog mig egentlig først rigtigt i dag.

I går var der forældredag, det var også virkelig specielt at ''lukke'' sine forældre ind i sin hverdag, en hverdag de ikke er en del af længere.

I øjeblikket går det meget godt for mig her, dog er jeg optaget af en masse der sker udenfor efterskolen, langt væk endda, det kan godt fjerne mit fokus nu og da, men jeg prøver virkelig at holde fast i nuet og nyde dagene, selvom der er tidspunkter jeg er træt. For det meste er det her sted det allermest fantastiske på hele jorden. Hvor underligt det end lyder, kan jeg opføre mig så dumt som jeg ønsker. Julie og jeg var nedtrykte og spillede Tetris, og pludselig fik vi lyst til at danse rundt og opføre os åndssvagt, hvilket vi så gjorde. Det var SÅ befriende.

- Helena